Fridag - Skidag

A room with a view

img_9796

Foto: ByHolst

Jeg tror efterhånden jeg har taget omkring en million billeder af denne her sø, og jeg kunne nok sagtens finde  mit snit til at tage en million mere. Min instagram er fyldt med billeder af sø og trælinje. Tiden nærmer sig så småt min hjemrejse, og er der en ting jeg, blandt andet, kommer til at savne og længes efter ved mit bjergliv i Rauland, så er det denne her udsigt.

iphone-1-121

Foto: ByHolst

Søen hedder Tansvatn og ligger lige bag Camp Vierli Hotell, hvor jeg både arbejder og har boet. Denne udsigt har altså fulgt mig siden jeg vågnede tidlig morgen på mit hotelværelse nyankommen og eventyrlysten til Norge. Busturen dagen forinden havde været lang, mørk og særdeles køresygefrembringende. Prøv at forestille dig, at slå gardinerne fra vinduerne og det er dette syn der møder dig. Hvem får ikke lyst til eventyr, ski og generelt at være i live? Ikke det værste førstehåndsindtryk af Norge og Rauland, vel?

iphone-1-228

Foto: ByHolst

Der er noget helt særligt og unikt over linjen af grantræer, som deler søen i to. Jeg har ikke set det nogensteder før. Faktisk uanset hvilken årstid det er skaber det en magisk og eventyragtig stemning. Specielt i starten eller slutningen af vinteren når søen er frosset til, så træ silhuetterne og bjergene spejler sig i den blanke overflade og vender verden på hovedet på hver side af søen.

img_9759

Foto: ByHolst

Jeg har ikke helt sluppet udsigten endnu. Faktisk får jeg endnu mere gavn af den nu.  Min hytte ligger med terrassen ud mod søen, så på en god dag – eller stjerneklar nat er det helt fantastisk at sidde ude i solen eller ved et bålfad og bare nyde omgivelserne.

17577769_10212461066661234_1366992010_n

Foto: ByHolst

Jeg har så mange gange bare stået i mit vindue og glanet over udsigten, søen, bjergene. Jeg har sådan haft kriblende lyst til at bestige den højeste bjergtop på den anden side af søen. Bare kaste mig ud i terrænet, løbe opad siden og se udover udsigten fra toppen. Det tog mig ikke mange minutter at konkludere at det ikke er så let og legende som det ser ud i flere meter sne. 2 skridt tog det faktisk bare, før jeg var sunket så dybt at jeg havde mistet fodfæstet og snublet. Dansker på fjeldet! Og man griner af nordmændendes tendens til at transportere sig på ski uanset hvor og hvornår. Wonder why?

dsc_0106

Foto: ByHolst

Jeg kommer helt sikkert til at savne denne udsigt og jeg har besluttet mig for at tage en del af den med mig hjem. Derfor skal jeg nå at fange BILLEDET, som jeg kan printe op på lærred, så jeg for altid kan have denne smukke udsigt hos mig. Og så indimellem tage tilbage og udforske the real deal på Rauland.

17506258_10212461051340851_1597985104_n

Foto: ByHolst

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fridag - Skidag