A room with a view

Bagom reklamefilmen

17797730_10154526132895829_1632723802_o

Foto: Danny Seterdal

Jeg skrev for nylig, i mit indlæg om skifridagen i Holtardalen, at jeg havde været med i en reklamefilm. Reklamefilmen er nu blevet lanceret og er fremme på de sociale medier. Det er blevet en virkelig flot og stemningsfyldt film. Jeg føler mig helt beæret over, at have fået lov at være med på den.

Det skal også siges, at for mig er det ikke den største udfordring, at skulle spille med i en reklamefilm om Rauland. Jeg skal spille begejstret og fascineret, så jeg skal egentlig “bare” være autentisk. Der er trods alt en grund til, at jeg ud af en million steder har valgt at flytte hertil og er blevet hængende her i over 2 år. Rauland er på mange måder en flugt fra hverdagen. I hvert fald for mig. Det har føltes som et langt eventyr egentlig. Det er den del, der gør det lidt svært at skulle rejse herfra. Jeg kommer sådan til at savne den storslåede natur og jeg efterlader min nyforelskelse i skibakkerne. Så hvad er egentlig bedre, end at få den følelse og stemning foreviget på en flot kampagnefilm? Det er da den fedeste souvenir man kan tage med sig hjem!

Det har været spændende og sjovt at være med på optagelserne sammen med Danny Seterdal fra filmskaperne.no, som står bag filmen og resten af holdet. Jeg har været statist på flere film før, og synes det er fedt at spille skuespil, så det har været en fornøjelse at være med som en af hovedrollerne. Mest fordi man får lov til at arbejde med lidt mere end som statist.

Jeg spiller pigen i et kærestepar, som drømmer om at flygte fra en støjende, travl hverdag i byen op til fjeld, sol, sne og ski på Rauland.

Vi startede med at skyde biloptagelserne, og forsøgte først at optage i min lille Fiat Panda, hvor der knap nok var plads til kameraet. Det fungerede så desværre meget bedre med turistchefens Citroen Cactus, hvilket betød at jeg, for første gang, skulle køre med automat gear og i en fancy bil – hvilket resulterede i at Danny måtte rette mig;
“Sara, det er rigtig fint, men kan du måske prøve, at se lidt mindre skræmt ud?”

Og det på trods af de 10km/t og et par hårde opbremsninger! Hverken bil eller passagerer kom til skade under optagelserne!

17797376_10154526132910829_1260450613_o

Foto: Danny Seterdal

17778753_10154526132915829_239800952_o

Foto: Danny Seterdal

Kæresteparret ankommer til destinationen, stiger ud af bilen og pakker skiudstyret ud. Min kæreste, spillet af Kenneth, og jeg havde aftalt, at fordele kønsrollerne i filmen. Godt nok “kørte” jeg bilen (man kan ikke kalde det kørsel), men han skulle bøfle vores skiudstyr ned fra taget.

17776991_10154526132905829_2024943538_o

Foto: Danny Seterdal

17776978_10154526132900829_2146744675_o

Foto: Danny Seterdal

Kæresteparet i firesæderen på vej til toppen og man kan i hvert fald ikke se på Kenneth, at han er højdeskræk!
Heisturen er filmet i Holtardalen som jeg skrev om i tidligere indlæg, og vejret var helt perfekt! Der var ikke en sky på himlen, høj solskin, god stemning i bakken, musik fra heishuset. Det blæste lidt og det havde været koldt om natten, så der var en lille fare for at bakken var hård. Det var alligevel nogle uger siden jeg havde været ude på snowboard, så jeg var lidt bekymret for hvordan det skulle gå på bakken. Ville gerne præstere uden at falde…

17522304_10154526133060829_2117340148_o

Foto: Danny Seterdal

Og det gik også fint, altså indtil vi skulle af heisen. Jep, det er mig der ligger der, et par meter fra afsættet! Vi havde skulle fake at vi stod af. Det vil sige, vi skulle sidde i en stoppet heis og i det øjeblik heisen gik, skulle vi sætte af. Det erfarede jeg i det øjeblik, ikke var så nemt som hvis stolene havde givet mig det sædvanlige afsæt og BUM. Så lå jeg der! Det betød nogen minutters surmulen fra min side, inden vi kunne komme videre, men det var heldigvis også den eneste gang det gik galt, og de andre tog det noget mere letsindigt.

img_0543

Foto: Holst

17797004_10154526133065829_948972672_o

Foto: Danny Seterdal

Vi fik filmet nogle flotte takes på toppen af bakken med den fantastiske udsigt. Det er nærbillederne man ser i filmen. Det var bidende koldt, vinden rev i kinderne, så vores smil er fastfrosne og de røde kinder er helt ægte.

img_0550

Foto: Holst

img_0551

Foto: Holst

Selve skiscenerne skød vi fra toppen af Tiurheisen. De første scener skulle optages med drone på Rupanedfarten på skiscenteret. Det er en af de sjovere nedfarter. Den er smal og har mange sving. Vi havde joket med at ramme et par træer indimellem. Den skulle helst sidde i kassen i første take. Det var lidt spændende, om det i det hele taget ville lykkes, at få dronen stabiliseret på grund af vinden. Det lykkedes Danny at få dronen i vejret, men han skulle bruge en del energi på at stabilisere den mens vi filmede, så resultatet fik han først at se senere. De skiscener man ser af os i filmen, er optaget fra snescooter nedad Rupa og nedad Tiur, og foregik ved at vi kørte i forvejen.

17778670_10154526132990829_1021025888_o

Foto: Danny Seterdal

Cafescenen blev optaget på Rauland Høgfjellshotell og var faktisk forløberen for festscenen, som blev optaget på samme sted, samme aften. Vi sad badet i lys fra alle sider i en sofa og kaffen, som skulle forestille at være en uskyldig cafe-kaffe på en hyggelig cafe i f.eks. Oslo eller København, er faktisk Irish Coffee, for at sætte lidt stemning til festscenen.

I scenen viser Kenneth mig noget på mobilen, som jeg bliver (meget!) begejstret for og tænker; det er det vi skal! Hvad jeg faktisk så på mobilen, var destinationer som ikke var Rauland og Kenneth der begejstret siger “Se, det her! Det er ikke Rauland og jeg ved ikke hvor det er!”, hvortil jeg dobbelt så begejstret svarer “Ej, hvor er det fint! Der skal vi fandme ikke hen!” Det kan være den Irish Coffee slog lidt hårdt oven på en lang skidag – men vi holdt os i karakter i vores udtryk! (Så godt nok der ikke var replikker, tænker jeg).

17522161_10154526132885829_762371693_o

Foto: Danny Seterdal

17797372_10154526132970829_529075041_o

Foto: Danny Seterdal

Så skød vi festscenen, som primært krævede min præstation på dansegulvet, hvilket for mig at nå dertil, krævede en ret stor øl og min egen playliste, for at komme i feststemning. Så jeg skiftede til festtøj og hyggede mig med at skabe min egen fest, mens der blev sat lys. Jeg havde dog heldigvis Kathrine, min egen hypeman, under dansescenerne og finder man bedre hypeman end en komiker? Havde hun ikke været der til at sætte højt humør og god stemning, havde vi ikke fået de scener i kassen nær så hurtigt!

17758987_10154526133020829_494735358_o

Foto: Danny Seterdal

17776776_10154526133025829_468289367_o

Foto: Danny Seterdal

Vi fik de fleste optag i kassen på dag et. På dag to filmede vi scenerne i svømmehallen og scenen i byen. Scenerne i svømmehallen er filmet ved poolen på Rauland Høgfjellshotell. Stakkels Kenneth måtte gennem scenen med vandspanden 5 gange – det er den spand der hænger ude foran saunaen. Det vil sige det er koldt vand han får smidt i hovedet hver gang.

Den travle byscene, skal forestille at være i en større by, det er knap så koldt, mere trafik og flere mennesker. Scenen blev optaget i Rjukan på en søndag. Rjukan er ikke så stor en by og i Norge har de fleste butikker søndagslukket, så det var ikke helt så let, at finde den rigtige location til en travl storbyscene.
Rauland er en lille stille by og har ikke nogen store veje, så det bedste bud måtte være Rjukan. Vores takes afhang af bilerne, så vi måtte stå på vores pladser og vente på at blive sat i action i forhold til bilerne, som kom i baggrunden. Det tog mig et par gange, at finde frem til hvordan jeg skulle udtrykke mig på denne her, så vi måtte have et par retakes. Faktisk synes jeg det går det bedst, hvis man ikke tænker for meget over hvordan man skal udtrykke sig, men mere bare lader sig føle, hvordan man ville have følt i en situation, og så giver slip fra kroppen, for så kommer det naturlige udtryk af sig selv. Det er noget af det, jeg synes der er spændende ved skuespil!

Voicing lavede vi søndag aften i min hytte efter alt var i kassen, men blev ret hurtigt enige om at jeg skulle nøjes med at lave lydspor til den danske version. Man kunne nemlig ret tydelig høre jeg var dansker, så det blev Dorsk. Ikke særlig pænt på en reklamefilm fra Norge!

Alt i alt super fed oplevelse, og flot resultat! Det går an på Rauland. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A room with a view