Afsked med bjergene

Tyrkiet

19250487_10213309729477274_2642823284627045766_o

Foto: ByHolst

For nogle uger siden kom jeg hjem fra min ferie i Tyrkiet. Min første charterferie nogensinde med 9 dage i sydens sol.

Tyrkiet har faktisk ikke rigtig været på min liste over ferie/rejse destinationer. Den eneste ting, jeg har noteret mig på min bucketliste er, at flyve i luftballon over Cappadocia, men ellers har det ikke haft min interesse. Og da slet ikke en by i nærheden af Alanya! Jeg har ikke tænkt andet end ung-rejs og en uges dødsdruk og tømmermænd, når jeg har forestillet mig ferie i Tyrkiet. Alternativt en uges ferie på et røvsygt hotel, og det havde ikke min interesse.

Det var faktisk min veninde Simone Hein (fra bloggen flybutterfly.bloggersdelight.dk), der gav mig ideen, eftersom hun skulle tilbringe sommeren dernede, som animationsguide for Sunweb på Experience Club Nena. Efter et par somre på fjeldet tænkte jeg, at en syg daseferie ved poolen i varmen, faktisk ikke var så tosset, for en gangs skyld.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af Tyrkiet. Men jeg blev meget overrasket, da jeg sad i bussen på vej fra Antalya lufthavn til Side, hvor smarte her, var ved at dø af varme i den 30 graders varme bus, i sine sorte nylon strømpebukser! Jeg var fuldstændig opslugt af landskabet, vi kørte igennem, og ikke mindst de stærke farver fra himlen, jorden, blomsterne.

img_3086

Foto: ByHolst

Jeg boede på hotellet Club Nena, som ligger ved Tyrkiets sydkyst i nærheden af byen Side, som ligger i Manavgat. Hotellet var rigtig fint, og medarbejderne på hotellet var rigtig søde. Jeg bookede rejsen gennem Sunweb, som Simone arbejder for, og konceptet Experience, som betyder, at der vil være nogen flere aktiviteter end dem hotellet tilbyder. Hotellet har sit eget animationsteam, hvortil Sunweb har yderligere et animationsteam for deres gæster, hvilket er helt perfekt for sådan en som mig, som gerne vil have muligheden for, at være aktiv på ferien.

img_2612

Simone i aktiviteten Dare To Build – Hun slog i øvrigt rekorden på 22 kasser!

img_2622

img_2666

Aktiviteten Water Slackline (i det sekund jeg faktisk stod der)! 😛

Jeg kommer med et par posts mere om mine oplevelser i Tyrkiet, en jeg vil sige at med mine ikke eksisterende forventninger til Tyrkiet og med en længsel efter eventyr og varme, blev jeg positivt overrasket over Tyrkiet, kulturen og menneskerne i landet, og jeg havde en super dejlig ferie! Jeg tager gerne tilbage igen, og også gerne til samme sted.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afsked med bjergene