Manavgat Market

Nazar boncuğu/ Det onde øje

img_3601-2Da jeg blev født, fik jeg denne glassten, samt de to små handsker i en gave, fra min mors moster. Jeg har altid undret mig lidt over, hvad det var og hvorfor jeg skulle have den. Man kan godt se, at stenen forestiller et øje, og som barn har jeg altid haft et lidt ambivalent forhold til den. Jeg fandt den uhyggelig pga det stirrende øje, som det forestiller, men alligevel fascineret af det blå glas (som jeg altid har haft en forkærlighed for).

I Tyrkiet så jeg stenen alle steder. Den på billedet, som er min egen fødselsgave, er meget gammel. De er sidenhen blevet mere mainstream, mere finpoleret og bliver brugt på souvenirs i form af alt fra smykker, nøgleringe og vedhæng til vægure, punge og glasskåle.

Amuletten bliver på tyrkisk kaldt nazar eller nazar boncuğu, hvor nazar kommer fra det arabiske ord for sight/syn og boncuğu for bead/perle. Mere almindeligt kender man amuletten som Det Onde Øje.

Det onde øje lyder uhyggeligt, men det er faktisk en lykkeamulet, som skal beskytte dig imod onde øjne. Ifølge gammel græsk/romersk tro, kan onde øjne kan komme fra folk, som er misundelige på dig, eller jaloux. Den negative energi imod dig, udstråler de gennem øjnene, og amuletten, som forestiller et øje, skal modsvare de negative energier, ved at stråle/stirre dem tilbage til afsenderen og væk fra dig. Som et spejl eller et skjold.

Det Onde Øje er et meget kendt symbol, og faktisk er at finde næsten over hele verden, og optræder i de fleste religioner og i forskellige former. Eksemplet med den blå glasperle, hører særligt til Tyrkiet og man lægger også mærke til dem i bybilledet hængende over døre, entreer, i bakspejle og i smykker og nøgleringe. Og så kan de desuden købes stort set alle steder dernede. F.eks. på Manavgat markedet.

Jeg mangler stadig, at finde betydningen på de små handsker. Hvis nogen ligger genkendelse til noget lignende, så kommenter endelig! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Manavgat Market