Te-hytta på Rauland

Foto: Holst

Te-hytta er en lille hytte, som ligger på en stejl skrænt på Raulandsfjell med udsigt over Totak søen. Turen derop er intensiv, da det går stejlt opad, og selvom turen ikke er lang, er det hårdt. Men det er det værd. Udsigten fra dette fredsfyldte sted er fantastisk. I den tid jeg har boet i Rauland, har det ikke lykkes mig, at tage turen op til Te-hytta på Raulandsfjell. Jeg har altid været nysgerrig over den såkaldte te-hytte, som punktet hedder. Tilfældet ville heldigvis, at en af mine lokale veninder (som faktisk er fra Estland), skulle en tur derop, dagen efter min ankomst, og vejret var skønt.

Som sagt, er turen derop intensiv, men jeg kan godt lide den følelse af, at klatre til tops og den styrke det giver. Som trappetræning med høje trapper. Jeg har døjet en smule med løberknæ den seneste tid, og da min søster og jeg for et par år siden, var på Trolltunga, gik det så galt med knæsmerterne på nedturen, at jeg nærmest ikke var kommet ned, så jeg var opmærksom. Min træner, Rikke, havde heldigvis sørget for Kinesiotape, som hjælp til at styrke knæene. Turen op er stejl, og man skal koncentrere sig lidt i terrænet. Vi gik i et godt tempo, men plaprede løs på turen, så vi måtte holde et par pustepauser indimellem, og med den tid tog det os nok en 20-30 minutter, at komme til tops.

Turen op, går gennem træer og bevoksning forbi en silende foss, og først når man når toppen åbner landskabet sig. 180 graders panoramaudsigt over Totak søen, med Raulandsfjell som beskyttende væg bag dig. Selve hytten, som er kaldt Te-hytta, ligger en tak længere nede af bjergsiden.

Historien om Te-Hytta.

Te-hytta er en lille stenhytte. Men dog ikke et sted man kan købe te. 😉 Hytten er aflåst og privatejet. Ved foden af Raulandsfjell, lige over for Te-Hytta, ud til Totak søen, ligger en stor gård, som hedder Neset gård. Hytten tilhører denne gård. Historien, som jeg har hørt den, lyder på, at et ægtepar som boede på denne går byggede hytten. Konen elskede, at klatre op på fjeldet overfor gården for at sidde i fred og ro og drikke sin te og nyde landskabet over Totak. Derfor besluttede manden, at bygge hytten til hende, så uanset vind og vejr, havde hun et sted at drikke sin te. Derfor har den fået navnet Te- Hytta. Håbløs romantiker som jeg er, var jeg ved at segne om, da jeg hørte historien. At bygge hytten til hende, og værne om et sted hun elskede så højt, er da hengivenhed. Det er den historie jeg har hørt, men jeg har ikke kunne finde noget om det nogensteder, som om det er præcis sådan det hænger sammen, kan jeg ikke sige med garanti. Men det er en sød historie.