James Dean i Øst For Paradis!

Det var som at træde et stort skridt tilbage i tiden, da jeg var forleden var i biografen i Øst For Paradis, og se filmen “Rebel Without A Cause” fra 1955 med James Dean i hovedrollen. Meget speciel oplevelse, faktisk at se James Dean, sådan rigtigt, på det store lærred.

Klokken er cirka 17.00 da jeg halser ned i byen for at mødes med min veninde. Jeg havde akkurat klaret, at få smadret hele køkkenet til i hjemmelavet humus, da hun skriver at vi kan mødes med det samme. Af med forklædet, blenderen i blød, på med kjolen og genopfrisket lipgloss og afsted i en ruf. Den ultimative hverdags veninde datenight ligger og venter og jeg glæder mig! Er der noget bedre end hverdagsdates i godt selskab? Det er vigtigt!

Vejret er trods let overskyet, meget varmt og jeg indser snart, at mit tøj passede meget bedre til min kølige lejlighed! Min lange sorte plisserede midinederdel, er som et varmt tæppe, og min sorte (polyester(!)) top føles som om den langsomt kvæler mig. Jeg tramper med hastige skridt hele vejen fra Trøjborg og ned forbi Øst For Paradis, hvor jeg nupper billetterne med med det samme. Mere tid til spisning. Smart!

Klokken er omkring 17.00 da jeg mødes med min veninde på Mackies Pizza. Det har været et af mine favoritsteder i Århus siden jeg opdagede det ved et tilfælde. Og vi bestiller det samme som jeg fik første gang, og mange gange siden; pestopizza! Yummy! Akkompagneret af Black Sabbath og Led Zeppelin i højtalerne, iskold cola og hyggesnak.

Da klokken nærmer sig 18.00 betaler vi regningen og slendrer gennem Latinerkvarterets hyggelige gader tilbage til Øst For Paradis. De viser ‘Rebel Without A Cause’ (‘Vilde Hjerter’ på dansk, men den originaltitlen giver meget bedre mening!)

Øst For Paradis er en super hyggelig biograf. Det er en meget autentisk oplevelse, at skulle se filmen fra 1950erne her. Og det hjælper i den grad på oplevelsen, at der holder en rå grease-agtig Dodge Coronet fra 1950 foran biografen, og at et par i autentisk tøj fra 50’erne sidder i “foyeren”. Super hyggeligt! Der var altså noget over den tid. (For det ved jeg jo alt om!)

Vi køber selv lemonade på glasflasker i caféen og tramper op på anden sal til sal A, og får os snart sat godt tilrette i de røde biografsæder i den lille mørke sal. Trailerne fra forskellige nutidige film triller ind over skærmen og endelig dæmpes lyset i salen og lyden af 1950’erne brager ud af højtalerne, mens alle navnene på folket bag filmen bliver introduceret med blodrød skrift med en sød fordrukken James Dean/Jim i baggrunden. Super fedt i øvrigt, at de i den tid, gav al kredit først i filmen!

Det var så spændende, at se James Dean sådan rigtigt. Jeg har kun set ham på billeder og ellers skildret i filmen James Dean fra 2001 med James Franco i hovedrollen (Er man generelt bare cute, når man hedder James?!). Jeg kan godt forstå han på mange måder er blevet et stort idol. En ting er, at man tydeligt kan forstå hvorfor han var et hit hos pigerne, men han var også en virkelig dygtig skuespiller. Det var faktisk meget inspirerende at se.

Filmen varede 1,5 time cirka, og jeg var godt underholdt. En af de fedeste ting ved de gamle film er, at vi selv får lov at følge med og føle. Der er ro på scenerne, fokus på skuespillet og fortællingen og det er ikke udelukkende musikken der bestemmer hvad vi skal føle, og hvornår. Der er selvfølgelig lidt dramatik indimellem, naturligvis. 😉

Klokken er 20.30, da filmen er slut, og der er masser af tid tilbage, til at få taget afsked, og komme i seng i ordentlig tid, på sådan en hverdagsaften. Efter et stykke tid er folk nøffet hjem, og det søde 1950er par kan endelig få deres Conoret med sig hjem igen. Den gamle bil triller roligt ned igennem den brostensbelagte gade, hvor vi står på hjørnet og tager afsked efter en rigtig hyggelig hverdagsaften.