Photoshoot i Daydream Studios!

Mine cabin cravings!

Jeg er enormt glad for Århus! Det er jeg helt sikkert! Når man nu skal bo i en by, så er det absolut et af de bedre bud! Byen emmer af venlighed, og det giver perfekt mening, at det bliver kaldt smilets by (hvis man altså ser bort fra, hvad end det er der sker, når folk sætter sig bag et ret! Blodrus måske?). Men, jeg længes stadig efter skoven og jeg tager mig selv i, at gå og indrette hytter i mit hovede indimellem. I am a woodland girl at heart!

Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad det er der gør, at jeg længes sådan, og hvorfor jeg drømmer mig væk på den måde. Jeg er ikke specielt generet af støjen her. Jeg hører det selvfølgelig, og jeg kan ikke abstrahere hundrede procent fra det, men det lykkes mig alligevel, at få noget for hånden. Trøjborg er en forholdsvis stille bydel, og jeg bor nedad en blind vej, så det der larmer allermest her, er måger (men den får så til gengæld heller ikke for lidt! Det er ikke just noget så romantisk som hanegal eller fuglekvidder man vågner til i denne her bydel!). Og jeg er også helt vild med alle de aktiviteter byen byder på. Stranden, koncerter, festivaller, cafeer, film, parker osv. Der er helt sikkert nok at lave og jeg elsker at være underholdt og opleve noget forskelligt. Det er det jeg har længtes efter længe i min tid på fjeldet. Alligevel går jeg med det der drømmebillede af en lille hyggelig træhytte med veranda i skoven… Evt. i bjergene, det er lidt on/off.

Det lyder jo også dejligt ikke? Og jo! Det er det da helt sikker også. Men selvom det er et dejligt drømmebillede og noget jeg tydeligvis ønsker mig, så forhindrer det mig jo faktisk i, at leve i nuet. Det forhindrer mig i, at nyde det, jeg er i lige nu til fulde, og det generer mig! Jeg vil være her nu. Ikke i fortiden, ikke i fremtiden. Trøjborg er nutiden. Hytten kommer i fremtiden.

Jeg er enorm fan af den simple livsstil. Jeg har en veninde som bor i kolonihavehus lidt uden for Århus, og det er simpelthen så fantastisk, at være på visit hos hende. Der er bare ro på, på en anden måde, og det er selvom husene ligger forholdsvis tæt derude. Det er lidt den der sommerhusstemning, jeg snakkede om tidligere. Ingen TV, minimalt med apparater, vasker op i hånden osv. Det er netop det der gør, at man lykkes med at leve i nuet føler jeg. Lige en kort periode overvejede jeg, om jeg skulle se efter et kolonihavehus.

Men nøj, hvor skal jeg altså have min egen lille træhytte engang! Med en brændeovn! Og et vildmarksbad! Og veranda. Og sådan en gyngestolsting. Og en masse lyskæder. Og planter. Og pladespiller. Og en kano! Helt sikkert også en kano! I den sø, der ligger lige et stenkast fra hytten. Så jeg skal også have en fiskestang… Men jeg spiser jo ikke rigtig kød? Nah, what ever! Jeg er mega utålmodig, så jeg kommer ikke til at fange noget alligevel! Vi (ja, jeg sagde vi! Jeg skal ikke bo der alene, you know) kommer til, at leve af pandekager nemlig! Nogengange med blåbær. Og kaffe! Vi skal også have en hund. En Schæfer. Hvor går børn egentlig i skole, når man bor i en træhytte ude i skoven? Nå anyways, tilbage til nuet på Trøjborg!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Photoshoot i Daydream Studios!