Mere fra roadtrippen

Nældefeber-news!

Okay, så er det vist på tide, jeg tager et lille indlæg om nældefeber.

For et år siden i december gik jeg på medieskolerne i Viborg, og nærmede mig så småt afslutningen på grundforløbet som fotograf. En blandet fornøjelse. Skolen var spændende. Vi lavede en masse spændende ting, men jeg var hårdt ramt af nældefeber, og kæmpede ved siden af et intenst skoleforløb, med at finde ud af hvordan jeg skulle få hold på nældefeber-helvedet. Så på en måde havde jeg gang i to studier. Et hvor jeg var ved, at forbedre mig som fotograf og billedbehandler, og et andet hvor jeg studerede kost og livsstil i sådan cirka alle kategorier; anti-inflamatorisk, glutenfrit, mælkefrit, sukkerfrit, alkoholfrit… Stort set alt, hvad jeg kunne komme i tanke om at skære fra min kost, som kunne forårsage dette, skar jeg fra, så jeg levede stort set kun af grøntsager, frugt og glutenfrit brød. Jeg kunne næsten ikke have tøj på kroppen, så overfølsom var jeg. En lille syning eller fiber, var nok til at sætte immunforsvaret i alarm. Ligeledes hvis jeg blev kold, eller varm, eller meget træt.

Nu er der gået et år, og jeg har ikke det der ligner nælder på kroppen mere, og jeg har ikke haft nogen sygedage. Jeg har ikke været på medicin i et år, og det er cirka et halvt år siden jeg blev fri for nælderne, og jeg kan klare meget mere fysisk. Og så er jeg sgu begyndt til fodbold! Jeg havde faktisk lige glemt, at jeg egentlig havde et hensyn, at tænke over i den forbindelse, og kom først til at tænke på det, da min søster sagde sarkastisk “mja, en læderbold indover skinnebenet og nældefeber er helt sikkert en god idé, Sara! Go for it! Var det 4. sal du boede på?”. #nååårhja # denlilledetalje #heehee #nervouslaugh

Men har der været det mindste? Nope! Ikke det mindste. Jeg er blevet ramt af bolden adskillige gange, og også rimelig hårdt. Jeg har endda taget den med hovedet et par gange, uden noget problem. Eller… ikke mere problem end andre almindelige mennesker, der måske fejlbedømmer hastigheden og kraften bag en læderbold i hvert fald. Prøv at tænk sig! For et år siden kunne jeg ikke have tøj på uden at slå ud, og nu griber jeg bolde med ansigtet! Det er altså pudsigt, som man lige skal ned at ligge engang imellem, for så at komme stærkt tilbage.

Så for dig der har fulgt mig, og måske sidder derude med nældefeber-gener. Der kan altså pludselig ske ting og sager. Jeg er medicinfri, nældefri og stiller mig frivilligt i skudlinjen uden problemer. 🙂

2 kommentarer

  • PLW

    Hejsa, det lyder som om du har fået livet tilbage igen, hvor må det være fedt når det ikke er sygdom der skal overskygge det hele, det giver overskud til alt det livet handler om, pøjpøj på din vej 🙂
    Jeg er desværre ikke kommet så langt som dig, men håber at nå dertil en skønne dag.
    Til foråret har de nælde-gener og angioødemer kørt on/off i snart 3år, xolair og OUH holder mig kørende…kunne jeg få et ønske opfyldt til jul ved jeg godt hvad det skulle være 🙂
    God jul og god vind til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara Holst

      Hejsa! 🙂

      Ja, det er der i den grad noget der tyder på. Ville ønske jeg kunne opfylde juleønsker. Men sender mine bedste tanker til dig. 🙂

      Jeg holder fortsat bloggen opdateret, og det samme med nælde-gruppen på facebook, som får flere og flere medlemmer (hvilket er ret uhyggeligt).

      Tusind tak, og rigtig god jul til dig også. Jeg ønsker dig alt det bedste. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere fra roadtrippen