Min julegren

Sommerhustur i Skagen

Egentlig var jeg lidt betænksom i starten, da jeg fandt ud af, at vi skulle være på sommerhustur helt fra d. 27. december frem til d. 1. januar. Det lød umiddelbart af lang tid. På den anden side kunne jeg også forestille mig, bare at flade ud med en bog eller et spil uden at skulle tænke på noget, så det var mest af frygt for, ikke at have tid nok med familien. Det viste sig så, at være helt perfekt. Både dagene med familien og dagene med vennerne i sommerhus.

I min familie fejrede vi i år jul d. 23. december, da min mor havde aftenvagt juleaftensdag, og min søster i øvrigt skulle arbejde både før og efter jul. Hun var heller ikke med på julevisit hos mig. Derfor var vores jul på mange måder splittet op. Men vi havde en utrolig hyggelig juleaften d. 23. Ingen stress og jag, bare et godt måltid, hygge, juletræssang og utallige tilfælde af mavekramper af grin (vi er en ret livlig familie allesammen). På selve juleaftensdag tog min søster Stine, min far og jeg i kirke, efterfulgt af julegodter og Disneys juleshow hos Stines svigerforældre, og på juleaften havde mig og min bror Die Hard filmaften, mens min far så dokumentar i køkkenet – og jeg havde glædet mig som et lille barn hele dagen til, at skulle se Die Hard sammen med min bror. Det var smadder hyggeligt!

 

Dagene efter stod på gåture og hygge, og al tiden var egentlig udnyttet så fint, at jeg var klar til at komme i sommerhus med vennerne d. 27. Faktisk havde jeg det lidt som om jeg skulle på skiferie. Med alt bagagen pakket satte vi kurs mod Skagen. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, da der blev sagt sommerhus. Men et fantastisk Skagen byhus fra 1920erne, lige et stenkast fra museerne og en smuttur fra byen, var over forventningerne, så Janni og jeg brugte førstedagen på til dels at gå og måbe over huset (og lysindfaldet fra det smukke Skagenlys ind ad nogle meget smukke Skagenvinduer!), og lege at vi nu var i 1920’erne og var blevet forsømt af vores tjenestepige Agnes, som havde været ude at føjte hele natten, og overladt al madlavningen til herskabet. Drengene derimod, brugte langt størstedelen af førstedagen på at sukke meget meget dybt, indimellem gnide sig hårdt i øjenene og se opgivende på hinanden. Særligt, da vi sparkede dem ind i stuen med opfordring til at sætte sig ind i de bløde stole med en cognac og en cigar, og overlade madlavningen trygt i vores hænder. Det tog os en time at sætte rugbrød og pålæg på bordet… Men det var fint dækket op! Med fade, serveringsgafler og det hele.

 

 

 

 

Resten af turen var vi knap så meget i 1920’er mode, og erkendte, at det nok ville have været bedst, hvis vi havde haft en stuepige, og af en eller anden grund besluttede drengene sig for, at det nok var bedst hvis de overtog madlavningen. Janni og jeg besluttede ret hurtigt, at det nok var bedst hvis vi dækkede op, og kunne diskutere hvordan man folder køkkenrulle, så det ser finest ud på et veldækket middagsbord.

 

 

 

Vi fik spillet spil, set film, gået ture, nydt det herlige Skagen vejr, som skiftede mellem skyfri himmel og høj sol den ene dag, til komplet overskyet, regn og blæst den anden dag. Intet imellem. Ugens nummer et over mest spillede spil var helt klart Politisk Ukorrekt, som på en måde er den danske version af Cards Against Humanity, og mindst lige så sjovt. Siden kortene er på dansk og baseret på Danmark, er det faktisk på mange punkter sjovere. Hvis man ikke er nærtagende og kan lægge alle fornuftige holdninger til side, for at få et godt grin. Ellers er spillet i høj grad ikke for sarte sjæle. Ingen af os var heldigvis sarte sjæle, og det var nogle ret gode kombinationer der kom på banen indimellem – som jeg ikke nævner her. 😉

 

 

 

Vi brugte meget tid i huset med brændeovnen tændt, lækre toner fra højtalerne og tykke strømper, men indimellem var vi ude på tur. En af de mest blæsende, triste dage var vi på Råbjerg Mile, som bare altid er fascinerende. Vi tog også et smut indenom Den Tilsandede Laurentii Kirke. Jeg er kommet til Skagen siden jeg var lille baby og var med på motorcykeltræf, så jeg har løbende set de forskellige seværdigheder der er i Skagen. Det var dog længe siden jeg har set kirken. Ikke meget har ændret sig, men det er nu en fascinerende historie. Det var allerede i 1700 tallet man lukkede kirken, fordi der var begyndt at fyge for meget strøsand ind over kirkegården, så den har stået sådan i lang tid. Oprindeligt var den faktisk rød. Det er i øvrigt også først efter lukningen, at man har kalket den hvid. (Jamen, det er sgu da mærkeligt?!)’

 

 

Aftenen før nytårsaften besluttede vi efter aftensmaden, at vi ville tage ud til en af bunkerne ved Grenen, og se på stjerner. Drengene havde været ude at tjekke bunkeren i dagslys, mens Janni og jeg tøffede rundt i Skagen by og købte pynt til nytårsaften og drak kakao på Krages bageri. Det var en af de dage, hvor det var blæsende, men skyfrit, så der var god chance, for en fin nattehimmel. Vi pakkede os godt ind i tøj, pakkede en taske med kaffe, Bailey og kiks, og tog en stige med i bilen, eftersom der var ret højt op på bunkeren. Vi var også så heldige, at der ikke var andre, der havde fået samme idé som os, så vi havde bunkeren for os selv. Vi skiftedes til at klatre opad stigen, og fik den trukket med op på bunkeren, så ingen ville løbe med den. Vi klatrede ned i kanonstillingen, hvor der var læ for vinden og perfekt udsyn både over vandet og over Skagen by. Fyrtårnet Det Grå Fyr var faktisk nærmest det eneste lysforurening, som med jævne intervaller kastede en scannende lyskegle ud gennem stjernenatten. Vi havde forgæves forsøgt af et par omgange at få billeder, både af stjernehimlen over havet, men også lyset over byen, som indimellem blussede op med fyrværkeri, eller det lysende fyrtårn og de glimtende færger og skibe, som lå til søs i baggrunden – men havde nogen af os taget kamera med? Nope! Fire mediefolk uden kamera! Så vi satte os ned i kanonstillingen med vores kaffebailey og vores mintchokolader og ledte efter stjernetegn på nattehimlen i stedet.

 

Efter noget tid, besluttede vi, at det var på tide, at komme hjemad. Vi havde jo været smarte, at tage stige med derud, så det skulle være en smal sag, at komme ned igen. Hvis ikke det var mig, der skulle fire stigen ned. Bedst som jeg har fået firet stigen ned langs kanten på bunkeren, og kan mærke, at stigen rammer jorden, trykker jeg en smule, for at få den til at grave sig fast i sandet, slipper og så kan vi allesammen se på, mens stigen i slowmotion vælter væk fra bunkeren… Wuupsi. Jeg er den der bankrøver, som ville komme til at træde på snubletråd, hvis det havde været en actionfilm. Det er præcis sådan noget der gør, at man ikke får lov at komme med en anden gang! Saraaaaa! Så en større aktion med at fire Janni ned langs siden i stedet, så hun kunne holde stigen, og vi andre kunne klatre ned en efter en. Men vi overlevede, så det viste sig jo faktisk i sidste ende, at vi slet ikke havde brug for den stige, og de fire venner talte aldrig om episoden med stigen igen og Sara levede lykkeligt til sine dages ende. Ahem! #nervouscough

 

Dagen efter fejrede vi nytårsaften, som bliver næste indlæg. Min nytårsaften i billeder. See ya! 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min julegren