Sommerhustur i Skagen

På vej mod fotoudstilling

I sidste uge, var jeg forbi Godsbanen for at hente mine første prints af mine landskaber. Det er altid spændende, at se hvordan billederne tager sig ud på print. Men jeg er rigtig godt tilfreds.

Jeg vælger som regel altid det matte papir til mine foto-tryk. Jeg synes det giver en dybde og en lidt drømmende feel. Lidt som om det læner sig op af, at være et maleri eller akvarel. Det giver en helt anden fortælling til billedet med det matte udtryk i stedet for det glatte, som er en anelse mere plastikagtigt, men også autentisk, da det hurtigt aflæses som et fotografi.

Men jeg kan nu godt lide, at man ikke nødvendigvis aflæser det så hurtigt. Man må gerne drømme sig lidt væk i billedet, og spekulere lidt over det. Undre sig, og lede lidt efter hvad fortællingen kan være. For selv i landskaber er der en fortælling.

Min fortælling indeholder som regel et drama. Enten det, eller også indeholder den et underliggende drama i form af kontrast. Lys og mørke, ro og støj, kulde og varme, stilhed før storm.

Nu er de første prøveprints klar, og er blevet rigtig fine. Jeg har rammet dem ind i forskellige rammer, sort, eg og valnød, og de tager sig rigtig fint ud. Jeg er rigtig godt tilfreds. Til foråret udstiller jeg 5-6 af mine landskabsbilleder i storformat, og jeg kan næsten ikke vente med, at få lov at dramaet udspille sig på det store lærred, så at sige.

Der vil komme mere information om hvor og hvornår, når de sidste aftaler er på plads. Så hold øje med bloggen, eller @photographybyholst på instagram.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhustur i Skagen