Byture uden alkohol

Flere bøger!

Flere bøger og mere genbrug! Jeg har for nylig været forbi Genbrugsen, og købt en lille stak bøger til bogreolen. Men jeg kunne ikke lade være. Se med her. 😀

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle have bøger til mig selv. Jeg havde spottet bogen med Historierne om Regnar Lodbrog i vinduet fredag aften, og aftalt med resten af familien, at jeg ville kapre den, når butikken åbnede mandag formiddag igen. Det lykkedes mig da også, at få fat på bogen – og fire andre.

Jeg kan simpelthen ikke gå ind i den butik uden at komme ud med et eller andet. Det er billigt, det går til et godt formål, og de har ofte så mange fede ting. Specielt når man er lidt geeky! Og det er ikke bare inde i butikken. De har et udstillingsvindue som snor sig om hele gadehjørnet, så man bliver fristet hele vejen rundt, og de er imponerende gode til at udstille deres varer!

Så, fra butiksvinduet nuppede jeg bogen jeg kom efter; Historierne om Regnar Lodbrog, som de fleste efterhånden kender til, siden Vikings-serien, som i første omgang blev produceret til canadisk History, men sidenhen også er lanceret på HBO, og nu er blevet et ret stort hit. I min familie er vi bare fascineret af vikinger. Faktisk tror jeg både min bror og min far ejer en halskæde med Mjølner (Thors hammer), og så er de jo nogle store skæggede gutter begge to. Min mor, min søster og jeg er bare nogle seje damer – skjoldmøer kan man vel kalde os. Ej, okay, jeg stopper nu. (Sara=Lagertha, Sara=Lagertha, Sara=Lagertha)

Jonathan Strange & Mr. Norell af Susanne Clarke. Jeg er simpelthen stoppet op ved den bog hver eneste gang (!) jeg har været i genbrugsbutikken. Det er som om jeg bliver draget af den bog. Den er mørk og mystisk, og jeg er så nysgerrig på, hvad den gemmer på. Den handler om Mr. Norell, som er den eneste magiker i starten af 1800 tallet, men som støder på den unge smart-ass Jonathan Strange. Den emmer lidt af noget Sherlock Holmes synes jeg, men Time Magazine kalder den på højde med Tolkien. Jeg er SPÆNDT! Og nu er det min! My own! My precious! Til bare end 35 kroner!

Derudover nuppede jeg bogen Elleve Minutter fra Paulo Coelho, som står bag en af mine absolut top yndlingsbøger Alkymisten. Han skriver helt fantastisk, og jeg vil meget gerne læse mere med ham og 25 kroner er helt okay! Så kan jeg aflevere den tilbage til genbrug, hvis andre vil læse den.

Og så nuppede jeg Scott Campbells coffeetablebook If you don’t belong, Don’t be long. Alene titlen er for nice! Scott Campbell er tatovør, og bogen indeholder nogle rigtig flotte og klassiske tatoo-illustrationer fra Scott, samt billeder af Terry Richardson. Og så er den lidt af en drøm, sådan rent grafisk og fotografisk. Den er super smuk! Den skal lige ligge fremme hos mig et stykke tid, og så tror jeg, at jeg vil låne den ud/ give den videre til min veninde, Trine, som laver super fede illustrationer i samme stil, som Scott. 30 kroner!

Oooog Asterix i Alperne. Jeg blev nostalgisk, da jeg faldt over tegneserien. Den kostede en 5’er tror jeg. Måske 10. Hver gang vi skulle på børnebiblioteket i Stoholm, skulle jeg altid gennemgå hele kassen med Asterix-tegneserier, for at se om der var nogen jeg manglede at læse. Nu ligger tegneserien endnu engang på mit sofabord, så jeg lige kan nuppe den, hvis jeg har lyst til at koble af lidt. Det er da hyggeligt! 😀

Så købte jeg i øvrigt også et par vaser til den buket med tulipaner, jeg havde nuppet med mig hjem på vejen fra købmanden. Jeg var i forårshumør, købte tulipanerne og kom så i tanke om, at sådan nogen helst skal stå i en vase med vand. Så 15 kroner for to vaser. 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byture uden alkohol