Tilbage til bjergene i Rauland

Foto: Holst

Efter to måneder tilbage i Danmark, og en lille tur til Tyrkiet i mellemtiden, besluttede jeg, at tage en tur tilbage til Rauland. Jeg savnede naturen, stilheden, bjergene og roen, som kun kan findes her. Her, hvor du faktisk, kan finde steder, hvor der er helt stille. Ingen bilstøj, ingen mennesker, ingen motorveje og ingen osen. Folk har i sig selv et andet tempo her. Folk har ikke så travlt hele tiden, som de har i Danmark. Der er en anden ro.

Efter et par omvæltende måneder med boligsøgning, uddannelsesforberedelser, tvivl, rastløshed, landing i Danmark, en masse bøvl med de forskellige systemer på kryds og tværs, jobsøgning og nyopstået sygdom, var sådan en ro og stilhed tiltrængt.

Selvom jeg egentlig havde planlagt en længere roadtrip, og en masse ture, blev det ikke helt sådan, da jeg var syg med Urticaria de tre af dagene, og måtte til vagtlæge med en af omgangene, men det var uanset det værd. Det var et dejligt, men kort gensyn med fjeldet, vennerne, kollegaerne, Vierli og Camp Vierli.

Rauland er og bliver mit herlige lille tilflugtssted. Når den hektiske hverdag bliver for meget, og man har brug for at få clearet tankerne, så findes der ikke noget bedre sted, en her. Du er overladt til dig selv, dine tanker, naturen og den klare, friske bjergluft. Det kan være skræmmende, at kunne høre og mærke sig selv så tydeligt, som man kan her. Men hvor er det nødvendigt nogle gange, at stå ansigt til ansigt med sig selv og sine følelser og tanker. Uanset hvor skræmmende det kan være.

Vi ses igen til vinter og sne kære Rauland. 🙂