Naturglad fødselsdagsfest!

Fødselsdagsfest, lyn og torden!

Som jeg skrev i forrige indlæg om min naturglade og enkle fødselsdagsfest, gik det ikke helt efter planen. På ingen måde faktisk! 

Alt var ellers båret ned til shelteren fra en brændende varm bil, da jeg forrige lørdag i stegende hede, havde planlagt min lille fødselsdags komsammen. Jeg havde booket en shelter i Hørhaven ved Marseligborg strand, og planlagt et rigtig hyggeligt lille selskab. Maden var hentet hos Simone (fra Life Of Hein), vi havde båret kassen med service, en rødternet dug, LED-“stearin”lys, et par batteridrevne  lyskæder, kongespil, kortspil, hynder og tæpper, samt en kasse sodavand og en kasse øl + kævler til et fake bål. Alt var lagt op til en megahygge outdoor shelter aften med både plads til udendørs hygge og shelter-ly hvis det skulle give regn, hvilket de havde lovet. Vi var godt igang med, at hænge lyskæder op i træerne, da min søsters kæreste ringer. Vejret er ændret fra blot lidt regn til skybrud, lyn og torden, og DMI advarer  mod decideret farligt vejr og høj risiko for lynbrand. Og vi står midt i noget der ligner den tørreste plet i Danmark, og minder til dels mere om savannen i Afrika end om Århus. Hmm…

 

Jeg havde planlagt min fødselsdagsfest til i år, at være helt enkel. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at holde noget, da min konto ikke var glad for det, og mine tanker sværmer om rigtig mange andre ting. Men jeg ærgrede mig over, at penge skulle afgøre om man må holde fødselsdagsfest eller ej, så derfor planlagde jeg udfra, at festen kun skulle indeholde det essentielle, og det der i bund og grund er vigtigst for mig: godt selskab, afslappet stemning, glade mennesker, et enkelt godt måltid, god musik og naturen. Men hvis det lyner og tordner omkring os, så forsvinder den afslappede stemning helt sikkert, og de glade mennesker bliver måske hurtigt til nervøse mennesker. Derfor tog det mig ikke lang tid, at omstille mig til, at vi skulle rykke hele molevitten fra shelteren igen, og op i lejligheden. Og vel at mærke – uden sure miner. Shelterhyggen er aflyst, men vi har god mad i vente, som vi kan nyde i tryghed og hygge indendøre mens det regner, og det gode selskab følger heldigvis med.

 

Klokken nærmer sig 17.00, og vi skynder os at ringe til de sidste mennesker og få dem til at ændre kurs mod Trøjborg. Vi får slæbt tingene fra shelterpladsen og pakket bilerne op igen og tilbage til Århus N, for at finde parkering og slæbe alting op på 4. sal. Der er komplet kaos. Vi er kun 6 mennesker, men det er meget i det lille køkken, hvor bordene nu er stopfyldt med picnickurve, service og mad, mens der er ved at blive dækket op på terassen. Men stemningen er høj trods alt. De sidste gæster er kommet og inden længe er vi klar til endelig, at sætte os ned alle sammen til et veldækket picnicbord med spinat/feta tærte, svampetærte, minipizzaer, landbrødssandwich og grøntsagsstave, og nyde den gode mad mellem blomsterkasser, krydderurter og bambustræer, det herlige selskab, og en Hancock sodavand alt imens de mørke skyer stille og roligt glider indover himlen foran os. Skyerne begynder så småt at buldre, og de første glims viser sig. Vi kan stå på fjerde og observere hele udviklingen fra altanen. Vi når lige akkurat, at blive færdige med middagen, og skal til at finde kaffe frem (så blev man så gammel!), da vandet hagler ind på terrassen i tætte tunge dråber, og ganske kort efter vælter der vand ned i tætte vandfald fra altanen over os.

 

 

Tilbage til det lille køkken igen, hvor vi allesammen står i mørket med drivvåde fødder og kigger ud på domkirken og rådhustårnet, som langsomt forsvinder i regn i horisonten. Vi kommer ikke ud på altanen lige foreløbig (altså bortset fra mig, som tæsker ud i den brusende regn for, at hente sodavandene ind – vigtigt!), så vi dækker endnu engang op til kaffe og tærte i bedste granny stil inde på mit værelse og tænder lyskæder og LED lys rundt omkring. Der er god stemning og folk hygger sig. Min computer fryser fast midt John Mayer, (men vi når heldigvis lige, at høre Sara-Stine jam til Vultures!), så musik er der heller ikke noget af. Klokken bliver efter midnat før vi bryder op og folk trisser hjemad. Regnen er stilnet af, og man er så småt begyndt at kunne se byens lys igen.

 

 

Min fest var planlagt efter, at holde alting så enkelt som muligt. Lidt men godt, kvalitet fremfor kvantitet. Mest af alt for at lære mig selv, at det er okay, at glædes ved små ting. At alting ikke altid behøver, at være ekstravagant og overforbrug. Jeg fik ikke min shelterfest i denne omgang, men vi havde lyskæder, tæpper, god, hjemmelavet økomad, herligt selskab og Hancock sodavand! Jeg mener – what’s not to like? Faktisk tror jeg dette er en af de absolut bedste fødselsdagsfester jeg har holdt. Og det siger ikke så lidt, når de tidligere i rækken har indeholdt maskebal med liveband, tryllekunstner og fotograf, 80’erfest med lysshow, DJ, bar og bartendere, Halloweenfest med en sal komplet mørklagt af sorte sække, fake spindelvæv og plastik edderkopper og heksebryg. Denne gang var der bare rigtig god stemning, folk var afslappede og cool og jeg kunne være tilstede i festen uden at skulle tænke for meget på næste indslag eller et stik som ikke lige virker som det skal.

 

 

Jeg har fået Vultures på hjernen nu… Down to the wiiire, I wanted water, but I walk through the fiiire…

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Naturglad fødselsdagsfest!