Review: Fjällräven rygsæk

Kunstruten på Odeon

Kommer du forbi Odense i løbet af den næste måneds tid kan jeg klart anbefale at stikke snuden ind forbi Odeon og se Kunstruten 2019

Jeg var selv til ferniseringen i torsdags, for at se værkerne fra de seks unge talenter der stod bag. Fotografi, maleri, skulptur, tegning mv. Der var lidt af hvert, og mange flotte og sjove påfund.

Særligt begejstret var jeg for mine gode venners udstillinger; Stefan Alexander Aaroe med udstillingen “Carmen”, to majestætiske værker som stråler op over foyeren på 2. sal, og Amanda Hertz med hendes “Grace & Motion”, fire smukke værker som hænger på vej mod konferencesalen, også på 2. sal.

Det er en fantastisk følelse, at udstille noget man har lavet, og give folk muligheden for at se det, og forundres over det. Jeg glæder mig til det bliver min tur i foråret.

En anden ting ved Odeon er deres indretning. Jeg elsker hvordan de har holdt temaet i guld, sort og knækket hvid. Selv dørene i hallen er malet guld, og så har de et gennemgående tema med cirkler i kontrast til de rene linjer. Indimellem var jeg mindst ligeså optaget af indretningen/koncept som af udstillingen. Så alt i alt en fornøjelse!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Review: Fjällräven rygsæk