Det Grønne Hus af David Pearson // The Natural House book by David Pearson

Forført af vildmarken // Seduced by the wild

English below.

En uge i vildmarken og jeg er tilbage i Århus. En fantastisk by, som nu virker lidt kedelig for mig. Jeg var så levende, så komplet tilstedeværende og helhjertet lykkelig i det vilde.

Jeg elsker følelsen af at være fri. At åbne døren og træde direkte ud i vild og utæmmet natur. At vågne om morgenen uden at tænke på noget som helst, før man løber ned til søen med morgenhår og søvnige øjne og lader det første man ser, være solopgang over trætoppene til lyden af roligt skvulpende vand, vind gennem raslende birketræer og mågernes skrig.

Dette værende den eneste information man skal forholde sig til, det eneste man skal fokusere på, det eneste man skal være tilstede i. Ingen flashende nyheder, ingen social medie storm, ingen informationsstrøm, ingen hiven og trækken fra alle sider, ingen unødvendige forpligtelser til at være konstant tilgængelig for hele ens omverden. Bare være tilstede lige her, lige nu.

Før jeg tog afsted på min ene uges eventyr, var jeg stille og roligt begyndt at være lidt noget rod. Mit hovede snurrede konstant. Det gjorde mig både udmattet og forvirret. Mit sind havde travlt og mit hovede var fyldt med en umættelig strøm af tanker – hele tiden. Der var ikke noget der kunne stoppe det. Med et så åbent sind, er det alt for nemt for mig, at opsluge alt. At tage alt ind. Jeg har nærmest ikke noget filter til at sortere i informationerne. Jeg forholder mig til alt. Selv ting, der egentlig ikke er relevant for mig og mit liv. Jeg tager mig af alt. Men et par dage i vildmarken, og den konstante larm holdt op. Jeg var inspireret, min kreativitet var livlig og der poppede en masse nye idéer op – som der altid gør, og som forårsager støj, men denne gang, var jeg klar til at eksekvere dem med det samme. Jeg var besluttet, fordi mit sind var krystalklart og der var ro.

Jeg har taget dette klare sind og den fredfyldthed med mig hjem til byen, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at holde godt fast i det. Da vi ramte Danmark igen, var jeg ikke just motiveret for at slå flytilstand fra min telefon. Det var sådan en lettelse, slet ikke at have den mulighed, at klikke sig ind på Instagram eller Facebook, bare for lige at tjekke op på andres liv og den konstante irrelevante nyhedsstorm. Jeg besvarede hurtigt et par beskeder, og så slog jeg faktisk telefonen tilbage på flytilstand.

Jeg har været hjemme en lille uges tid nu, tilbage i værelset i lejligheden på Trøjborg. I elsker faktisk mit værelse og det var en fornøjelse, at komme tilbage til synet af min indendørs jungle boho crib. Men jeg har smertefuldt længtes efter, at være ude lige siden jeg kom tilbage. Jeg vil være i skoven, i den friske luft, i vandet, i solen – selv i regnen. For et par dage siden tog jeg en gåtur sendt om aftenen. Selvom skoven allerede var mørklagt og det havde regnet hele dagen, trængte jeg virkelig til at komme ud. Derud hvor jeg ville kunne føle noget og vække mine sanser. Er der noget bedre end lugten af regnvejr? Eller lugten af jorden efter regnvejr? Petrichor. Det tror jeg virkelig ikke. Alt var så stille. Jeg gik endda helt ned til stranden for at undersøge hvilke muligheder jeg havde for spontant at hoppe i vandet og svømme en tur, hvis jeg fik lyst til det en dag.

Jeg vil fortælle alt om turen og vildmarkscampingpladsen (hvilket nærmest er paradis) i et andet indlæg, da det ville blive alt for langt til dette her. Så stay tuned for flere vilde tanker – og stay wild! 🤟

Flere billeder nederst i indlægget.

 

tin cup in landscape, tin kop i landskab
English.

A week in the wilderness and I am back home in Aarhus. An amazing city, that now seems rather dull to me. I was so alive, so fully present and wholehearted happy in the wild.

I love to run free. To open the door and step into wild and untamed nature. To wake up in the morning not caring for anything before you run down to the lakeside with messy hair, and sleepy eyes to let the first thing you see be the sunrise over the treetops with the sound of nothing but silent sloshing water, wind through the rattling leafs of the birch trees and the seagulls screaming.

That being the only information in your mind, and the only thing you need to focus on, the only thing you need to feel and be aware of. No news flashing, no social mediastorm, no informationstream, no pulling from every side, no unnecessary obligation to constantly be available for the whole world around you. Only to be here now.

Before I left for my one week adventure, I was starting to become a mess. My head was constantly spinning around. It made me both exhausted and confused. My mind was constantly rushing, and my head was filled with a insatiable stream of thoughts – all the time. There was no stopping this train. With an open mind it easy for me to take everything in. I have almost no filter to sort information out. I relate to everything. Even things that is not my business. I care for everything. But in a few days in the wild, and the constant noice just stopped. I was inspired, my creativeness came very much alive, and all new ideas was popping up – like they always do, causing noice, but this time, I was ready to execute them right away. I was determined, because my mind was clear.

I have brought this clear mind, and this peacefulness with me back to the city, and I will do everything that I can to hold on to it tight. When I landed in Denmark, I was really not motivated to turn my phone off flight mode. It was such a relief, not having the choice to click into Instagram or Facebook, just to check up upon others lives and news. I answered a few messages, and then I actually turned the flight mode back on.

I have been back a couple of days now, back in my apartment room. I actually love my room, and it was a joyful sight to come back to my indoor green garden boho crib. But I have yearned to be outside ever since I came back. I want to be in the forrest, in the fresh air, in the water, in the sun. A couple of days ago I went for a walk in the late evening. Even though the forrest was already dark, and it had been raining all day I needed to be out. Out where I could feel and awake my senses. Is there any better smell than rain? Or the earth after rain? Petrichor. I don’t think so. Everything was so quiet. I even went down to the beach to see which possibilities I had to spontaneously jump into the ocean and take a swim.

I will tell you all about the trip and the wilderness camp spot (which is close to paradise) in another blogpost, since it would be way to long in this one. So stay tuned for more wild thoughts – and stay wild. 🤟

 

canoes by lake, kanoer ved sø stories by holst, blogger, skov, forrest, sø, lake, picnic fødder på sten, sol, feet at stones, sun stories by holst, shoulder, hair, sun, skulder, hår, sol forrest, stories by holst, skov stories by holst, girl, berries, bær, forrest, skov blueberries, blåbær, tin cup, tin kop hiking, vandring, stories by holst, sverige, sweden, lakeside, sø telt, tent laundry, sun, forrest, vasketøj, sol, skov

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det Grønne Hus af David Pearson // The Natural House book by David Pearson