Wilderness camping in Sweden // Vildmarkscamping i Sverige

English below.

Der er helt stille, da jeg langsomt åbner øjnene. Først det ene, så det andet. Der går et stykke tid inden jeg i min søvndrukkenhed kan se klart. Solen lyser teltdugen op, og skaber det fineste mønstrede skyggetapet på hele den olivengrønne teltdug. En fin skyggeafspejling af verden udenfor i form af små snoede grene og hvislende blade i en rolig morgenbrise.

Klokken er… Faktisk har jeg ingen anelse om hvad klokken er. Mobilen er pakket langt væk. Ligeledes med alt der minder om tid. Men stilheden fortæller mig, at det må være forholdsvist tidligt om morgenen. De eneste lyde er mågernes skrig ude på søen. Jeg vender mig et par gange i soveposen, som er tætpakket omkring min meget påklædte krop. Det var været en kølig nat, men adskillige lag af tætsiddende skiundertøj, blød bomulds pyjamas og en fleecetrøje har holdt mig dejlig varm – hvordan skulle jeg nogensinde klare en vinterovernatning i det fri, når julinætter køler mig ned i så høj grad? Det er frustrerende. Jeg skutter mig i den varme sovepose, vender mig et par gange, inden jeg beslutter mig for, at komme op og igang.

Jeg er egentlig ligeglad med, hvad tid på dagen det er. Klokken kunne have været 04.00 og jeg ville ikke have nogen anelse. Men jeg er mere end motiveret for at komme op. Mere end hvad jeg længe har oplevet. Jeg er normalt ikke et energisk morgenmenneske. Jeg er mere tøffel-typen, der bruger 15 år på at drikke morgenkaffe. Men ikke her. Ikke midt i dette eventyr af en vildmarkscamping. No way.

Jeg lyner forsigtigt teltdøren op. Jeg behøver ikke vække resten af lejren, som tydeligvis ikke er vågne endnu. Vores plads er helt stille – det samme gælder vores genboer, som bor på den anden side af den lille å der passerer vores plads. Tre tyske hippie-familier, som er kommet i tre VW-rugbrød med et stort tipi af et telt, en kano og to kajakker, samt en flok meget energiske unger.

Hättaboda, hedder campingpladsen. Det er ikke en sædvanlig campingplads med campingvogne, gadelygter, legepladser, køkken, fællesstue, toilet- og baderum. Pladsen bliver kaldt vildmarkscamping – en grøn campingplads. Som deres motto siger:

“Her bruger vi naturen uden at forbruge den.”

Og det må man i den grad sige. På pladsen er der de fineste muldtoiletter jeg nogenside har set. Pæne, rene træskure med et lille gulvtæppe og et lille hjerte i døren. Sæbe, rent håndklæde og en lille fodpumpe til at pumpe vand til vandhanen og få vasket hænder. Det holder 100% bedre end offentlige toiletter generelt!

Drikkevand henter man ved brønden, hvor man selv pumper frisk vand. Det er også her man fylder de sorte vanddunke, som ligger i solen og bliver opvarmet til brusebade. Alt er med bedste tanke på naturen og uden at forbruge. Det perfekte økosystem. Og er der ikke varmt brusevand? Så er der sø hele vejen rundt om pladsen med adskillige badestrande og broer. Det er virkelig det rene paradis for friluftmennesker og natur- og miljøelskere som mig selv. Følelsen af at leve essentielt kombineret med at der er fuldstændig styr på det nødvendige.

Pladsen er stor, og der er flere områder at campere på. Vi boede i det område der hedder Outback. Derudover er der Eagle Point, Wedding Island, Bauta Camp, Channel Islands og Main Camp. Alle områder som har teltpladser inde imellem træer, skovstier og små vandkanaler. I nærheden af hvert område ligger der en “havn”, hvor du frit kan leje en kano og sejle en tur ud på søen eller sejle fra havn til havn. Hvis man vil fiske kan man leje en robåd ved Main Camp. Ved vores havn var der tilmed en sauna, så på en regnfuld torsdag aften blev det også til en kold dukkert efterfulgt af en tur i sauna. Det er luksus for mig. Nej tak til pool, hotel og buffeter. Dette er ALT.

Vildmarkscampingen er privatejet af Per og Maj-britt, som i 1994 fik den idé, at de ville lave en del af deres matrikel til natur campingplads. Idéen gik på at give moderne mennesker noget af det tilbage, som de går og savner. Det primitive liv, at have naturen tæt på og få glæde af den og bruge sin kreativitet til at skabe glæden selv. Jeg kan ikke helt lade være med at drømme om at få samme mulighed, som de har haft, ved at kunne skabe dette omkring deres hjem. Jeg synes det er helt fantastisk, at de har åbnet op for, at folk kan få det pusterum. Jorden er deres, men de deler glæden ved deres fantastiske matrikel med folk som måske har brug for det. Folk som mig, folk som min familie, folk som vores tyske genboer, folk som vores tjekkiske genboer. Der var så mange cool mennesker på den plads. Super cool familier og venneflokke. Outdoor mennesker og boho typer. Hvorfor dukkede der ikke lige en single gut op i mængden af folk med deres fjeldrävenbukser, vandrestøvler, vans, tagtelte og hippie-containere (VW)?? Det ville have været mit sted at møde ham, det er helt sikkert! Måske jeg bare skal begynde at hænge ud i vildmarken, sådan helt casual fra tid til anden… “Hvae… Kommer du tit her eller? Wink wink”.

Vi brugte langt det meste af ugen på at hænge på pladsen, padle i kano, plukke blåbær, spille spil, bade i søen, lave mad og vandre. Et par gange kørte vi ind til en af de nærmeste byer og handlede lidt.

Vi var på en lille vandretur ved noget der hedder Troldebjerget… Det matchede ikke lige min forestilling om et bjerg. Når man har boet på fjeldet i Norge tænker man bjerg = meget høj spids = top = FANTASTISK udsigt!… …. Det her var nok nærmere en bunke sten i en skov. Det havde jeg ikke fattet, før turen var slut og jeg konsekvent trampede afsted for at nå til et eller andet højt med en hæsblæsende udsigt. Forvirringen var stor da vi pludselig stod tilbage på parkeringspladsen! Men magisk var det dog og turen var enormt flot.

Min søster og jeg skippede den sidste del af “bjerg”- turen, for at tage på loppis (loppemarked) rundt omkring. Der var adskillige loppemarkeder rundt omkring. Bare på kort afstand fra pladsen var der 3-4 stykker, og det var gode sager til billige penge! Et af dem var et af de største og mest gennemførte jeg har været på. Så stort at de havde opdelt varerne i kategorier, bl.a kobberting, glas, flet, krukker, keramik, musik, bøger osv.

Selvfølgelig skulle vi også lige en tur ud og se elge. I nærheden af Urshult har de Elgriket som har en 3-4 elge, nogle lamaer, nogle dådyr og et par kronhjorte. Rigtig hyggelig tur og nogle smukke og søde dyr, som virkede til at have det rigtig godt. Vi fik fodret lamaerne en masse og så fik jeg klappet en lille elgkalv… Lille og lille, den var på størrelse med en fuldvoksen hest, men super nuttet! Jeg var lidt svær at få derfra igen. Jeg mener… lamaer og elge! Der manglede da bare en lille hund, så var jeg nok ikke kommet hjem endnu!

Det blev lørdag, og det var tid til at tage afsked med Hätteboda, med Urshult og med Sverige, men dermed også den vilde natur, den absolutte tilstedeværelse i vildmarken og det simple liv på campingpladsen for at vende tilbage til hverdagen, til mobiltelefonen, til apps, til sociale medier, til bystøj, til streamingtjenester, til et hav af valgmuligheder. Og det er hermed afgjort, at min fremtid på et eller andet tidspunkt kommer til at indeholde et lille træhytte i naturen, omringet af dyr og planter, indeholdende gode bøger, brændeovn og LP’er – og tegnestue + en computer med Illustrator, Photoshop og InDesign, så jeg kan designe, redigere billeder og skrive bøger. #drømmefremtid

English.

It is all quiet, when I slowly open my eyes. First the one, then the other. It takes a while, before I get a clean sight in my sleepiness. The sun lights up the tent canvas, and creates the most adorable patterned shadow wallpaper on all of the olive-colored canvas. A fine shadow reflection of the world outside in the shape of thin twisted branches and rattling leafs in the calm morning breeze.

The time is… I have actually no idea what the time is. My cellphone is packed far away. The same with everything that reminds me of time. But the silence tells me that it must be quite early in the morning. The only sound, beside the silent wind, is the seagulls cry from somewhere out on the lake. I turn a few times in my sleeping bag, which is closely packed around my very dressed body. It has been a rather chilly night, but several layers of both tight ski underwear, a soft cotton pyjamas and a fleece sweater have kept me nice and warm – how am I ever going to handle a winter sleepover in the outdoors, when a juli night keeps me cool like that? It is frustrating. I curl up in the warm sleeping bag, turn a few times, before I decide to get up and start the day.

I actually do not really care what time it is. It could have been 4 o’clock in the morning, and I would not know. It does not really make a difference. I am very motivated to get up. More than I have been in a long time. I am normally not a morninagperson what so ever. I am more the slipper-type, who spends about 15 years on drinking morning coffee. But not here. Not in the middle of this adventure of a wilderness camp. No way.

Carefully I open up the zipper in the tent door. There is no need for me to wake up the whole camp, who is clearly not awake yet. Our campingspace is all quiet – the same goes for our neighbors, who lives on the other side of the small creek that runs besides our campingspot. Three german hippie-families, who arrived in their awesome VW-vans with a huge tipi of a tent, a canoe and two kayaks, along with a bunch of very energetic kids.

Hätteboda is the name of the campsite. This is not a usual campsite with caravans, streetlights, playgrounds, kitchen, shared living room, toiletbuilding and such. The site is called wildernesscamp – a green campsite. As their motto goes:

“At this place we use nature without consuming it.”

And that is definitely true. On the campsite there is the most cozy and neat compost toilets I have ever seen. Neat, clean wooden sheds with a small carpet and a little heart cut in the door. Soap, clean towels and a little footpump to pump water in the faucet, which makes it easy to wash hands. This is 100% better than public toilets in general!

Drinkingwater you get from the well, where you can pump the fresh water yourself. This is also where you can fill up the black cans, which lays out in the sun, and gets nice warmed up for outdoor showers. Everything is in the best interest of the nature, without consuming. What you take, you give back. The perfect ecosystem. And if there is no warm showerwater? There is lake all around the campsite, and several beaches and jetties as well. This is truly a real paradise for outdoor people and naturlovers like myself. The feeling of living essentially combined with that everything necessary is taken good care of.

The campsite is pretty big, and divided in several sections. We lived in a spot called Outback Camp. Besides that, there is also Eagle Point, Wedding Island, Bauta Camp, Channel Islands and Main Camp, where you also find the reception. All sections have campingspots lying between trees, forrestpaths and small water channels. Just nearby on every section there is a “habor”, where you freely can rent a canoe and padle you way around on the lake or from harbor to harbor. If you want to go fishing you can also rent a row-boat at the Main Camp. At our harbor we had a sauna, so on a rainful thursday evening we went for a chilly swim followed by a trip in the sauna. This is pure luxury to me. No thank you to swimmingpool, hotels and buffets. This is EVRYTHING!