Nyt fra Premium Extensions!

Jeg har mødt en ægte Disneytegner!

Der er Århundredes Festival i Århus, og i den forbindelse var jeg til et foredrag på Dokk1 om Disney – Drømme og virkelighed. 

Selve foredraget var egentlig okay spændende, men når man er visuel og samtidig har svært ved at sidde stille i længere tid, så er det på ingen måde motiverende at sidde og lytte til en mand der står og fortæller foran en blank skærm. Jeg fik i høj grad bekræftet, at jeg er godt tilfreds med en erhvervsuddannelse hvor jeg kan bruge mine hænder, for det havde nær været min død, at skulle sidde stille og lytte.  Jeg er virkelig ikke særlig god til auditiv indlæring, og jeg sad og trippede efter 10 minutter. På skærmen bag foredragsholder kunne man se hans computerskærm, som bestod af et videoklip – det eneste jeg kunne fokusere på var, hvornår han mon ville trykke play, så jeg kunne få min nysgerrighed slukket.

Jeg er stor Disney-fan og jeg ejer næsten alle klassikerne. Det var spændende for mig, at høre om Disneys tanker og hans holdninger i forhold til det med at starte op på så kreativt og anderledes projekt. Foredraget indeholdt nogle spændende ting om Disney, selvom jeg manglede visuelle effekter.

Men så kom Disney-tegneren på banen og det var fedt! Flemming Andersen er dansk Disneytegner og har tegnet Anders And blade og Jumbobøger i mange år. Han stod under oplægget og tegnede imens han fortælte om Disney, om tegningerne og teknikkerne, imens han med en rutineret hånd, lige tegnede Anders And med en masse udtryk i løbet af få minutter. Det var ret fedt! Fedt at høre om processen fra skitse til færdigt billede også.

Jeg har ofte tænkt på, hvordan det må være, at være tegner. Jeg har tænkt det som værende det fedeste job i verden. At man “bare” skal sidde og tegne. Men da han fortalte, at han vitterligt knoklede med at tegne nærmest 24-7, og at en arbejdsdag hurtigt kunne blive 12 timer lang op til en deadline, eller en hel weekend ville blive brugt på at tegne, blev jeg alligevel lidt paf. Det er imponerende, at man kan holde til det synes jeg.

Flemming Andersen har lige udgivet en bog i forbindelse med sit 25 års jubilæum, som tegner for Disney, og jeg overvejer stærkt at anskaffe den. Det sgu da ret sejt!

Follow my blog with Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt fra Premium Extensions!