Magiske steder i Rauland

Fridag – Skidag

img_6062

Foto: Hein

Når vejret er så lækkert som det har været i dag er det helt perfekt at udnytte den med en tur i bakken – når man nu er så heldig at det rammer en fridag. Så tidligt op, på med skitøjet og afsted til Holtarheisen på Rauland Skisenter.

img_5995

Foto: Hein

Det er ikke så længe siden jeg blev kendt med skibakken i Holtardalen. Jeg har arbejdet her i 3 sæsonger, men har ikke rigtig haft mulighed for at komme derind. Eftersom jeg ikke har været super stærk på snowboard eller ski, har jeg sikkert bare taget de sikre valg og ikke vovet mig ud i noget nyt.

Jeg havde som sagt aldrig rørt ski i mit liv, da jeg kom til Rauland første gang. Hvis man altså ser bort fra de træplanker jeg bandt om fødderne da jeg var lille for at lade som om jeg stod på ski. På en bakke uden den mindste smule sne, siden det jo er vinter i Danmark vi taler om her. Erfaringen har lært mig at den oplevelse ikke på nogen måde kan sammenlignes med virkeligheden!

img_6021

Foto: Hein

Det var for nylig, da vi skød en reklamefilm, som skulle foregå i Holtardalen at jeg første gang fik øjnene op for stedet. Stemningen i dalen med sol, glade skimennesker, musik og grilling og så ikke mindst den FANTASTISKE udsigt fra toppen! Stedet har en firesædet stoleheis, som gør det hyggeligt at være sammen som flok. Vi var tre sammen som plejer at være et dårligt tal, men ikke her.

Når man så bliver smidt af, hvilket man gør, hvis ikke man er forberedt, da afsætterbakken er rimelig stejl, breder udsigten over Vierli sig på toppen og specielt en dag som denne hvor solen skinner, alt er klart gennem den kølige luft og det nærmest er skyfrit er det så smukt, at man bliver splittet mellem at blive hængende foran den betagende udsigt fra toppen eller flyve nedover bakken på den anden side. Så er det godt der er en lift, som kan bringe dig tilbage på toppen gentagne gange.

img_6092

Foto: ByHolst

Og så nåede vi lige at få et par ture på Vierli Vinterland, som er velkendt efterhånden, men som stadig tager sig uhyre godt ud på en dag som i dag. Afslutningsvis med frokost på Vierli Kafe som ligger lige nedenfor og du har haft en perfekt fridag-skidag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Magiske steder i Rauland